Håndklædeguiden – vælg de rigtige håndklæder til dit behov



Hos Nordstrand Home finder du håndklæder i høj kvalitet, udvalgt med fokus på både komfort og pris. Vi arbejder hele tiden på at tilbyde de bedste materialer til markedets bedste priser, så du kan få luksus i hverdagen uden at betale for meget.
 


Sådan kommer du godt i gang

  • Læg nye håndklæder i koldt vand i 24 timer før første vask – det øger sugeevnen.

  • Vil du bevare farven længere på mørke tekstiler? Læg dem i vand med lidt eddike inden vask, eller tilsæt eddike i skyllemiddelskuffen.

  • Vask håndklæder ved 60 grader. Brug lidt ekstra vaskepulver for at bevare blødheden.

  • Tørretumbling giver de blødeste og mest luftige håndklæder.

  • Undgå skyllemiddel – det lægger en hinde på bomulden og forringer sugeevnen.

Alle håndklæder fra Nordstrand Home er OEKO-TEX 100 certificeret – din garanti for tekstiler uden skadelige kemikalier.
 


Materialer og kvaliteter

  • Bomuld – klassisk frotté, høj sugeevne og nem vedligeholdelse.

  • Egyptisk bomuld – ekstra blød, slidstærk og med lang levetid.

  • Bambus – blød, antibakteriel, allergivenlig og hurtigtørrende.

  • Økologisk bomuld – produceret uden skadelige stoffer, blød og kraftig kvalitet.

  • Microfiber – ultralet og hurtigtørrende, perfekt til sport og rejser.
     


Hvilken type håndklæde skal du vælge?

  • Badelagen (100x150 cm) – stort håndklæde til bad, strand og pool.

  • Badehåndklæde (70x140 cm) – det mest brugte til daglig brug.

  • Håndklæde (50x100 cm) – ideelt til hår, børn eller ved håndvasken.

  • Strandhåndklæde (100x200 cm) – ekstra stort, ofte med farverige designs og velourside.

  • Gæstehåndklæde (40x60 cm) – perfekt til hænder eller ansigt.

  • Vaskeklud (30x30 cm) – lille og praktisk til ansigtsvask, børn, sport eller rejser.
     


Vores anbefaling

Hvis du vil have bløde, holdbare og funktionelle håndklæder, anbefaler vi at kombinere forskellige typer og størrelser. På den måde har du altid det rigtige håndklæde til ethvert behov – uanset om det er til dagligdag, gæster, træning eller ferie.